Filosofien bag Garn&Gluten

'Det er skidt, at vi kan få - samtid med K på'.

Garn&Gluten (G&G) er speltfrit og retstrikket nordisk skamtidskunst forhud for sin tid. I materialerne garn og gluten strikker og bager Hanne Korvig kommentarer til skamfundet og tidsåndens skammelige træk. G&G-produkterne afspejler livet, os og virkeligheden: uperfekte med en tabt maske her og der, en skæv kant, noget der kradser, en hård skorpe, men blød indeni.

G&G vil, at vi skal leve med vores skammelige tilbøjeligheder og leve godt med dem - for fjerne dem kan vi aldrig. G&G forbyde det!

G&G siger nej tak til materialisme og pæne overflader med slapt indhold. Det er ikke et nederlag at ”tabe en maske” - eller en rejsning. G&G tror ikke på nederlag. G&G tror på erfaringer. G&G tror på LIV!

Om kopier: Verdensmarkedet bugner af kopivarer; Gucci-tasker, Armani-solbriller, falsk mælkepulver til nødstedte børn i Afrika osv. G&G er stødt og har taget konsekvensen i egen hånd ved selv at producere kopier af sine produkter. So don´t even bother…

 
 
 
 

Tilbage